Velkommen til siden med vore høns og tropefugle.

  • Diamantduer

    20. oktober 2017
    Efter besøg på tropefugleudstillingerne i Slagelse og Køge. Valgte vi at købe yderligere seks nye tropefugle i Køge - samt en del redekasser.

  • Firgurkanarier

  • Nymfeparakitter.

Den 6. august. Så blev tropefugleafdelingen færdig.

og nymfeparakitterne blev de første beboere.

Bertha og Herman

Mandag, den 17. april. Et besøg i hønsehuset hos Manfred og hans damer.

Onsdag, den 5. april 2017. I dag flyttede seks tværstribede Skovhøns samt en hane ditto ind i deres nye hønsehus.
"Men du er jo ikke færdig med vores store overdækkede hønsegård," var det første Manfred sagde, mens den skiftevis så på mig og sine damer. - "Rolig! rolig! Jeg er igang og byggeriet fortsætter i morgen, så det varer ikke så længe, før det hele er færdigt."

  • Manfred og hans seks damer er flyttet ind.

  • - men de glæder sig alle til, at den overdækkede hønsegård også bliver færdig,

16. april. Det hele er ved at tage form.

Søndag, den 9. april Manfred, vores stolte hane synes, at det går alt for langsomt med den overdækkede hønsegård, men jeg har fortalt ham, flere gange, at fru Ejlertsen mener, at der også skal være tid til havearbejde og andre gøremål på matriklen.

22. marts, 2017. Det er tid til rejsegilde. I eftermiddag står den på røde pølser og kolde øl, samt sodavand til Cecilie, forstås.
Fifty glæder sig til at se sine nye legekammerater, men mon ikke der forestår en række hunde-træningspas, når tropefuglene og hønsene flytter ind i deres domicil?

11. marts, 2017. Så blev det endelig forårsvejr, så vi kunne komme igang med at bygge hønsehus, og i morgen går turen til byggemarkedet efter flere materialer.

Februar 2017.
Men det varer nok lidt endnu med det forår!

Starten på det nye byggeri

- med stor hjælp fra naboen.

Så venter vi bare på at det bliver forår

Forår, forår kom nu snart!
Jeg var på kaffe-besøg besøg hos naboen med et par fastelavsboller, og det var, da vi sad og talte om det kommende hønsehusbyggeri og nogle staldvinduer til huset, at han sagde - som han så ofte gør i andre sammenhænge:
"Dem behøver du ikke at købe, Steff sådanne nogle vinduer har vi hjemme i laden hos mig."
Maling har jeg på værkstedet, fordi jeg købte rigeligt af såvel den røde som den hvide maling, da jeg sidste år malede vores hus - altså alt under tagrendehøjde forstås, det øvrige og svære malerarbejde overlod vi til en professionel maler.

Nu mangler vi bare lidt sol og varme og en tur til Sorø efter de øvrige materialer, så vores rød/hvide byggeri kan komme igang - og således at de glade høns og tropefugle kan flytte ind.
Fortår, forår kom nu snart!

Vores stolte hane fra det tidligere hønsehus på Falkensteenvej.

Fra det tidligere tropefugle- hønsehus på Falkenstenvej

Fra min postkortsamling

Egentlig ledte jeg bare i min postkortsamling efter nogle billeder af  høns, men da jeg stødte på dette billede, fik jeg tillige en rørende historie om savn.

Kortet er frankeret med Cristian X, 2 stk 5 øre grøn, som udkom i 1913. Stemplet i Odense og sendt til kvindeasylet, Den Kellerske åndssvageanstalt i Brejninge pr. Børkop.

Efter fornylig at have overværet et foredrag om pigerne fra Sprogø, med en foredragsholder med manglende indsigt og empati, blev jeg grebet af den kortfattede tekst på bagsiden af postkortet - og mange tanker og spørgsmål dukkede frem, f. eks. om moderen mon fik svar på sin inderlige bøn til personalet.

"Glædelig Paake," står der på kortet. Mon familien i Odense fik en glædelig påske - eller datteren i Børkop?

  • Høns på postkort fra tilforn:
    Pige med høns,
    frankeret med Frederik VIII, 5 øre grøn, som udkom i 1907

  • Dame fodrer høns,
    frankeret med 3 øre bølgelinie, som udkom 1905 - 1906

  • Tysk postkort, frankeret med den tyske ørn 5 øre grøn, som udkom 1924

Mens vi venter!
I morgen går turen til XL- Byggemarkedet i Sorø efter materialer, så alt er klar, når vejret arter sig, til at påbegynde byggeriet af skovejendommen til de nye beboere på vores matrikkel: hønsene, den stolte hane og tropefuglene.
Og mens vi venter er nogle af bøgerne om høns og tropefugle kommet ned fra hylderne til nærlæsning - mens vi venter..